Mangfoldige perspektiver på verden 

Anne Barfoed
Udviklingsjordemoder

Da jeg blev ansat i min nuværende stilling som udviklingsjordemoder på Gentofte Hospital, var det med den klausul, at jeg skulle videreuddanne mig. Da jeg begyndt at undersøge forskellig muligheder, faldt jeg  over antropologien og lagde særligt mærke til den store vægt, der blev lagt på refleksion i antropologien.

Fællesnævnerne mellem antropologien og jordemoderverdenen

Efterhånden som jeg læste videre om antropologien, slog det mig, at vores vilkår på mange måder lignede hinanden. Antropologien er en videnskab, der må kæmpe lidt for at blive anerkendt, fordi den lægger sig så tæt op af det kvalitative. Inde for jordemoderverdenen må vi også kæmpe for anerkendelse af vores faglighed. Der er mange ting om fødsler, og om hvad der er vigtigt for fødende kvinder, som vi  ved fra fornemmelser og af erfaring, men som ikke anerkendes, og som ikke kan måles kvantitativt.  F.eks. betydningen af tryghed, af kontrol, smerteoplevelse, m.m. Vi er som jordemødre ikke selv gode nok til at forklare, hvad det er, vi fornemmer er vigtigt. Jeg valgte antropologien, fordi jeg havde brug for at kunne argumentere for disse ting og for at få en ramme at forstå dem i.

Mennesker og systemer

Antropologien har ikke kun hjulpet mig med at forstå  mennesker, men også hvordan systemer hænger sammen, og hvad det er, der skubber og skaber modtryk. Sundhedssektoren forandrer sig meget hurtigt for tiden, og antropologien har været med til at give mig en forståelse af, hvad det er for nogle mekanismer, der går i gang, når kravene ændrer sig voldsomt.

Forståelse for forskellige perspektiver

Det er så let at blive protektionistisk og holde på det, man selv står for i en tid med nedskæringer. Men så  er det godt at kunne sætte sig ind i de andres sted: i de gravides sted, i de jordemødres sted, som vælger at forlade det offentlige sundhedssystem, m.m. Hvordan oplever de gravide de forhold de møder?  Hvordan oplever jordemødre at må gå på kompromis med, hvad de kan tilbyde de gravide, osv. Jordemødre er også dagligt konfronteret med, at de har et andet verdensbillede end dem, de arbejder tæt sammen med. Lægerne bliver kaldt til, når der er komplicerede fødsler og ser først og fremmest komplikationer. Men vi ser en masse normale fødsler og er eksperter på det normale. Det er to meget forskellige verdensbilleder. At kunne sætte sig ind i andres perspektiv og  deres motivationer for at handle, som de gør, det er noget,  jeg er blevet langt bedre til efter mit møde med antropologien.

Mit masterprojektet undersøgte, hvilken betydning risikotænkning har for jordemoderomsorgen ved normale fødsler set i lyset af den stærkt stigende indgrebsfrekvens indenfor fødselshjælpen, der har fundet sted de senere år. Feltarbejdet blev udført på henholdsvis Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet kort tid efter, det var blevet besluttet, at de to hospitaler skulle fusionere. Masterprojektet var med til at nuancere debatten om den diskurs, der fandt sted på de forskellige fødesteder og belyste, hvordan jordemødrene så sig selv og deres faglighed. Derigennem blev det mere tydeligt hvilke bekymringer fusionen vakte, og forberedelsen af det fremtidige samarbejde havde et mere konkret grundlag at starte fra.

Det jeg har med mig fra antropologien er nok først og fremmest, at jeg har fået så mange briller, jeg kan tage på. Jeg har lært at vælge og fravælge  forskellige perspektiver mere bevidst. Jeg kan se det fra forskellige sider på en gang. Det gør jeg meget brug af i mange sammenhænge.