Antropologiens bidrag til sundhedsfremme - og til tandpleje

Rita Kaae

Overtandlæge i en kommunal tandpleje

Det var en stor udfordring at tage en master i sundhedsantropologi - og at have fuldtidsjob ved siden af. Men efterhånden fik jeg mere selvtillid og oplevede, at det var noget, jeg godt kunne klare. Det gav et stort personligt løft, og det gav mod på at søge nye udfordringer og tage nye initiativer i mit daglige arbejde. Desuden gav antropologien og dens menneskeforståelse mig en tro på, at selv små indsatser i relationen til andre mennesker kan være med til at flytte dem. Vi har måske en tendens til ofte at sige: 'Det nytter jo ikke noget'. Men jo! Det nytter at være mere opmærksom på hvem det enkelte menneske er og hvor forskellige betingelser vi lever under.

Udfordringer ved sundhedsfremme

Nu om dage nøjes tandlæger ikke med at reparere tænder. Vi prioriterer forebyggelse og forventer, at folk gør sig umage med at børste deres tænder. Vi lægger dermed opgaverne ud i hjemmet, men vi gør det uden at have indsigt i alle de forstyrrende elementer, der er i hjemmet, og hvor forskellige den hjemlige arena er fra person til person. Hele ideen om sundhedsfremme bringer nye udfordringer, som antropologien har hjulpet mig med at håndtere langt bedre.

Jeg mener ikke, vi i børnetandplejen hidtil har været dygtige nok til at få fat på børn med svage forældre. Min masteropgave tog udgangspunkt i en kommunal tandpleje, som havde nogle fantastiske resultater på dette område. Det viste sige, at de var meget konsekvente og bevidste om hvilke individuelle mål, de ville opnå. De opbyggede 'en fortælling' sammen med forældrene, som gav forældrene en opfattelse af, at de godt kunne gøre noget ved deres barns tandpleje. Tidligere havde jeg, som så mange andre, også lidt den holdning at nogle forældre ikke var interesseret i at få børnenes tænder børstet. Men det jeg kunne se, når jeg interviewede dem til min masteropgave var jo, at de VAR interesseret. De ville faktisk gerne have endnu mere støtte og vejledning, end de fik. Samtidig fik jeg øje på de forhindringer i deres dagligdag, som jeg slet ikke havde medtænkt tidligere. F.eks. en udarbejdende mor, alene med tre børn og som bare ikke kunne nå at får det gjort. En invalidepensionist med dårlig ryg. Eller andet i deres liv der gjorde det svært. Jeg har takket være antropologien lært at se meget mere nuanceret på folk og på deres liv. Min undersøgelse har vakt stor interesse i flere kommunale tandplejer, og jeg er nu i gang med at lave en ny sundhedsplan sammen med personalet i min egen kommune. Her arbejder vi med individuelle mål og forsøger at gøre os selv bevidste om, at vi bliver nødt til at gå ind på forældrenes betingelser.

Antropologien og ledelse

Jeg har også gjort meget brug af uddannelsen i min funktion som leder. Igen handler det om, at man i antropologien lærer at forstå og sætte sig ind i andre mennesker, at se verden fra deres side og få øje på hvor mange forskellige ting der er i spil i deres liv på samme tid. Der er derfor mange måder at opleve det på, hvis der sker store forandringer på arbejdspladsen, hvis kravene stiger, hvis hverdagen på arbejdspladsen ændrer sig, osv. Jeg er nu mere opmærksom på at få alle med ind i forandringsprocesser også selvom det måtte være i forskellige hastigheder.