Antropologien i dialog med den medicinske verden

Birgitte Jyding Vennervald

Læge og seniorforsker

Det vigtigste, jeg tog med mig fra masteren i sundhedsantropologi, var en helt anden måde at tænke på!! Det var en stor udfordring; specielt i begyndelsen; min biomedicinske tænkemåde kom til kort og fra at være rimelig sikker på, hvad man siger/gør og specielt ikke siger/gør indenfor mit eget fagområde og forskningsfelt, følte jeg mig i starten helt på gyngende grund, som en hund i et spil kegler. Det var dog en meget spændende proces, og jeg kunne virkelig mærke, at jeg blev klogere og kom til at beherske antropologiens teoretiske overvejelser og metoder bedre og bedre som kurset skred frem. Det var ikke mindst takket være meget dygtige og inspirerende undervisere og et fantastisk hold af medstuderende med stor lyst til at diskutere.

Tværfaglighed

Mit eget forskningsområde er schistosomiasis og havde inden min master i sundhedsantropologi en meget biomedicinsk/klinisk orienteret vinkel. Udover forskningen underviste jeg på et PhD forberedelseskursus afholdt af og på DBL for Afrikanske forskerstuderende. Jeg underviste blandt andet i forskningsteori sammen med min kollega, Jens Aagaard; som er både læge og antropolog. En af ideerne med kurset var at give de studerende et indblik i både kvalitativ og kvantitativ forskning og inspirere til tværdisciplinært samarbejde. Vi underviste sammen med en ping-pong dialog mellem biomedicineren (mig) og antropologen (Jens). Det fungerede rigtig fint og gav mig stor lyst til selv at få en baggrund i medicinsk antropologi for dels at blive bedre til den tværfaglige undervisning men også for selv at kunne initiere og medvirke til projekter med en tværdisciplinær indfaldsvinkel.

Jeg kan nu læse og forstå fagartikler og PhD afhandlinger inden for antropologi, og jeg har en baggrundsviden om fagets teori og metode, der sætter mig i stand til at tænke tværdisciplinært og dermed inkludere sundhedsantropologi i mine egne projekter. Når jeg søger ekstern finansiering til projekter vil disse nu meget ofte have en sundhedsantropologisk komponent. Jeg arbejder stadig meget med forskning, hvor resultaterne på sigt kan anvendes inden for sygdomskontrol, og det kalder helt klart på en bredere tværdisciplinær tilgang. Ud over det er jeg blevet en bedre underviser, fordi jeg nu har fået en antropologisk ballast.

DBL er nu indfusioneret i Københavns Universitet. Vi er flyttet ind på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE). Det har ikke gjort lysten til at arbejde tværdisciplinært mindre men måske er det blevet en større udfordring end det har været tidligere, nu hvor jeg er i en biovidenskabelig universitær sammenhæng.