At forstå og kommunikere med både personale og patienter

Ayoe Berg

Afdelingssygeplejerske for anæstesiafdelingen på Middelfart Sygehus

Jeg valgte masteren i sundhedsantropologi, fordi jeg længe havde undret mig over, at vi inden for sundhedsvæsenet blev ved med at lave patientundersøgelser, der viste, at den information vi gav patienterne var for dårlig. Selvom vi ændrede vores informationspraksis igen og igen, viste undersøgelserne stadig det samme. Det fik mig til at tænke på, hvad det overhovedet var, vi fik svar på i de undersøgelser. Hvad var det vi spurgte om? Fik vi overhovedet spurgt patienterne, hvad det var, de havde behov for at vide? Eller lavede vi det bare om ifølge vores egne forestillinger om, hvad der er bedst for patienterne? Både i forhold til denne undren og i forhold til mit arbejde som leder gav antropologien mig en hjælpende hånd. Den gav mig redskaber til at komme om bag de mennesker, vi har med at gøre.

Ny praksis for sygeplejestuderende

Mit masterprojekt handlede om noget lidt andet og alligevel det samme, nemlig hvordan dem vi har med at gøre selv oplever situationen. På Odense Universitetshospital fulgte jeg en gruppe sygeplejestuderende i deres daglige arbejde og fandt ud af, at den "mesterlære" der karakteriserer uddannelsen har nogle alvorlige begrænsninger. Den vejleder, de studerende får tildelt på de forskellige afdelinger, kommer til at fylde for meget. De vil gerne prøve i stedet at være del af praksisfællesskabet, følge flere forskellige sygeplejersker, og se at der er forskellige måder at gøre tingene på. Vi har på min afdeling nu med held forsøgt os med at sprede de studerende ud på flere i personalegruppen, så den studerende ikke kun er vejleders opgave. Samtidig får alle på afdelingen nu glæde af alt det nye, de studerende kan bidrage med, samt den undren og refleksion, de kan sætte i gang i forhold til den eksisterende praksis.

Metodiske redskaber til bedre undersøgelser

Antropologien har også givet mig en række metodiske muligheder for at lave undersøgelser af den slags, som jeg allerede inden masteren følte, at vi mangler inden for sundhedssystemet. Alt for mange undersøgelser laves på måder, hvor vi kun får svar på det, vi spørger om, men ikke er opmærksomme på, hvad det er vi intet ved om, og derfor ikke får spurgt til. Vi har en hypotese og får be- eller afkræftet denne, men undersøgelserne er fulde af blinde vinkler, og vi opnår ingen indsigt i, hvad der ligger bag de svar vi får: Hvorfor folk svarer som de gør. Antropologien har hjulpet mig til at være meget mere bevidst om mine egne for-forståelser. Jeg rejser nu andre spørgsmål og søger svar andre steder, end jeg gjorde før.

Antropologi og ledelse

Jeg vil gerne fortsætte som leder på det niveau, hvor jeg er nu. Jeg er ikke interesseret i at havne i en mere administrativ stilling eller i en udviklingsstilling, hvor jeg ikke længere har den daglige kontakt til både personale og patienter. Antropologien har hjulpet mig til som leder at have fokus på andre ting, og jeg arbejder meget mere på at få folks oplevelse af tingene frem, både patienternes og personalegruppens. De beslutninger, jeg tager, er måske ikke markant anderledes end dem, jeg tidligere tog, men beslutningsgrundlaget er bedre, og der ligger mere autoritet bag beslutningerne.