MSA-Årsmøde: Antropologi i virkeligheden

Moesgaard Museum

FOTO: Moesgaard Museum

MSA Årsmøde er for nuværende og tidligere studerende på uddannelserne til Master i Sundhedsantropologi ved Århus og Københavns Universitet.

Om formiddagen skal vi drøfte vores organisatoriske fremtid. Arbejdsgruppen fremlægger forslag om en  sundhedsantropologisk forening, som vi diskuterer og kvalificerer.

Vil du være med til at sætte stregerne til vores fællesskab er det her, du skal deltage.

Om eftermiddagen tager vi arbejdstøjet på og sætter antropologien i sving med to oplæg og en workshop, der afsøger hvad den sundhedsantropologiske faglighed har at byde på.

PROGRAM

10.00-10.45 - Check ind, netværk, kaffe og lidt brød

10.45-12.30
MSA’s organisatoriske fremtid
Arbejdsgruppen præsenterer oplæg til etablering af en sundhedsantropologisk
forening. Deltagerne diskuterer og kvalificerer oplægget, og vi ender ud med at
beslutte, om og i givet fald hvordan, vi skal gå videre med arbejdet.

Centrale spørgsmål er bl.a.

  • Hvad skal en organisering kunne?
  • Hvilke behov har vi som MSA’ere?

12.30-13.15 - Frokost

13.15-13.45 S
Sundhedsantropologi i min virkelighed
Oplæg ved Rasmus Baagland, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen og nyudklækket MSA fra Københavns Universitet. Rasmus Baagland deler sine erfaringer med, hvordan sundhedsantropologi kan bidrage i forbindelse med Sundhedsstyrelsens arbejde.

13.45-14.15
Når antropologer arbejder
Oplæg ved lektor Hanne Mogensen fra Københavns Universitet. Hanne Mogensen har studeret, hvad antropologer laver på arbejdsmarkedet – herunder også sundhedssektoren. Et arbejde der til efteråret manifesterer sig i en bog med titlen:  "Antropologien på arbejde. En grundbog om antropologisk kunnen” fra forlaget Samfundslitteratur.

14.15-14.30 - Pause

14.30-16.30
Workshop: Sæt din antropologi i sving og få ord på din faglighed
Workshoppen er faciliteret af Hanne Mogensen og Marie Louise Tørring. Med de to oplæg fra Rasmus Baagland og Hanne Mogensen som bagtæppe, finder grupperne løsninger på problemstillinger direkte hentet ud af hverdagen på arbejdspladser i sundhedsvæsenet. Med workshoppen får deltagerne fat i deres antropologiske værktøjskasse. De bliver bevidste om, hvordan de bruger den antropologiske tilgang og metode i en tværfaglig sammenhæng, når de løser konkrete problemer. Med  inspiration fra de øvrige deltagere og facilitatorerne får deltagerne desuden inspiration til andre måder at bruge antropologien på i det tværfaglige samarbejde.

16.30-17.00
Opsamling og afrunding

18.00 - Fælles middag: Restaurant Sct. Oluf i Aarhus Midtby. NB: Særskilt tilmelding og betaling: 200 kr.

*) Særligt i forhold til Corona: Arrangementet opfylder naturligvis myndighedernes retningslinjer med krav om
coronapas, afstand, afspritning etc. Skulle udviklingen gøre, at arrangementet må flyttes har vi en alternativ dato parat til efteråret.