Kulturen i socialpsykiatrien

Anna Oldenburg

Faglig leder i socialpsykiatrien

Gennem masteren i sundhedsantropologi blev jeg introduceret til en helt ny verden. Dels var universitetsmiljøet noget nyt for mig. Men derudover blev hele den vesteuropæiske kulturs verdensbillede udfordret af antropologien. Jeg fik nye vinkler på sundheds- og sygdomsopfattelser og behandlingsformer, fik teori på min daglige praksis, og blev styrket i min tro på, at sindslidelser er kulturelt betinget, og at der findes en mangfoldighed af tilgange til sindslidelser og behandling af disse. Jeg har oplevet sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk blive indlagt og kaldt psykotiske, som jeg i dag ikke længere er sikker på var psykotiske. De kom fra dele af verden, hvor det at tro på ånder eller have et andet forhold til det spirituelle, end vi har her i Danmark var helt almindeligt. Jeg tager af og til med beboerne rundt ved indlæggelser, og jeg kan mærke, at jeg efter masteren tør sige meget mere og tør udfordre dem jeg sidder overfor med lang større selvtillid. Jeg føler mig nu i stand til på en helt anden måde at støtte beboerne, når de har en anden opfattelse, af, hvad der er godt for dem end systemet har. Inden for socialpsykiatrien er det den biomedicinske forklaringsmodel, der dominerer over hele linjen, og vi ikke er vant til at stille spørgsmålstegn ved de normer der følger med denne. Jeg er takket være antropologien blevet i stand til at kigge på dem med nye øjne.

Kultur på formel - eller respekt for den enkelte?

Antropologien handler ikke om at kunne sætte kultur på formel. Jeg har fået utroligt meget ud af Katrine Johansens arbejde om Sankt Hans som netop viser, at man inden for systemet ofte lave en misforstået dyrkelse af kultur. Hun har et eksempel med noget personale, der af god vilje forsøgte at give plads til kulturelle forskelle ved at lave at lave nye retter mad fra "fremmede" kulturer. Men det faldt til jorden, for patienterne grundlæggende følte sig som danskere og spiste dansk mad. Samtidig er jeg i midt arbejde også stødt på en psykiater, der havde lært sig noget arabisk og sat sig ind i, hvilken rolle ånder spiller i den arabiske verden. Denne psykiater havde en utrolig indsigt og forståelse for både den vesteuropæiske psykoseforståelse og kulturelt betingede åndefænomener og anerkendte troen på onde ånder. Det fantastiske ved ham var netop, at han ikke satte arabisk kultur på formel, men han havde en god fornemmelse for, hvad der var vigtigt for den enkelte patient med arabisk baggrund. Det er i høj grad det med at forstå, hvad der er på spil for patienten, som jeg har jeg med mig fra antropologien. Den har givet mig en opmærksomhed på og nogle metoder til at "spørge ind" og fornemme, hvad der er vigtig for den enkelte person.

Nyt syn på hverdagspraksis

Socialpsykiatrien er i en forrygende udvikling og antropologien og hermed MSA uddannelsen er en fantastisk mulighed for at få nye øjne, eller nye briller, til at anskue hverdagspraksis med. Det har været utroligt berigende og fornyende at skulle studere noget andet end den biomedicinske videnskabsteoretiske tilgang som vores sundhedssystem bygger på.