Hvorfor tage en MSA?

Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder med emner, som vedrører sundhed. Det kan være inden for sundhedsvæsenet, i relation dertil eller i andre funktioner relateret til sundhed.

Centrale målgrupper kan være:

  • faggrupper med mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser inden for sundhedsfag såsom sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger og andre sundhedsfaglige personalegrupper,

  • undervisere og ledere ved sundhedsfaglige uddannelser og personale med ledelses-, koordinations- og konsulentopgaver i sundhedsvæsenet,

  • personer ansat i organisationer, som arbejder internationalt med sundhed og udvikling, som arbejder i Danmark med etniske minoriteter,

  • andre faggrupper med interesse for sundhedsområdet, f.eks. sagsbehandlere, informationsmedarbejdere, journalister, biologer, historikere.

Hvad lærer du på uddannelsen?

Med en MSA opnår du faglig viden inden for antropologi og metoder til at omsætte denne viden til praksis. Uddannelsen foregår i et samspil mellem undervisningen og din egen teoretiske og praktiske ballast.

De generelle kompetencer, som du på den baggrund opnår, er beskrevet i det følgende.

 

Viden og forståelse
  • Kendskab til udvalgte kernebegreber i den generelle antropologi og deres anvendelsesmuligheder i forhold til spørgsmål om sundhed og sygdom, livskvalitet og livsfaser.

  • Forstå sundhedsantropologiens grundbegreber og deres anvendelsesmuligheder i analysen af forholdet mellem krop, behandlingssystem, kultur og samfund.

  • Forstå forholdet mellem patienter, pårørende, sundhedspersonale, sundhedspolitik og samfundets institutioner.

  • Teoretisk og praktisk forståelse af etnografisk metode, inklusiv åbne interview og deltagerobservation.

  • På et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over sundhedsantropologiske begreber og etnografisk metode og kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder
  • Kunne anvende antropologiske kernebegreber i analysen af sundhed, sygdom og sundhedssystem.

  • Kunne udarbejde en etnografisk undersøgelse.

  • Kunne forholde sig kritisk til valg af metode og det teoretiske grundlag for ens egen og andres undersøgelser.

  • Kunne sammensætte og fremstille et selvstændigt argument.

  • Kunne fremsøge og tage kritisk stilling til kvalitativ forskning og identificere den kvalitative forsknings bidrage til tværfaglige projekter og undersøgelser.

  • På et videnskabeligt grundlag kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller og udvikle nye former for tiltag i sundheds- og socialvæsnet.

  • Kunne formidle antropologisk viden ved anvendelse af hhv. skriftlige og mundtlige kommunikationsformer til både fagfæller og andre faggrupper, i både akademiske og ikke-akademiske sammenhænge.

Kompetencer
  • Være i stand til at danne sig et overblik informationer, analyser og debatter for derigennem at udvælge og tilegne sig relevant viden.

  • Være i stand til selvstændigt, systematisk og kildekritisk at indsamle og anvende materiale i forhold til en given problemstilling.

  • Kunne arbejde målrettet og selvstændigt og inddrage antropologiske perspektiver i samarbejde med andre faggrupper.

  • Være i stand til at anvende antropologisk viden og etnografisk metode til at udvikle egen faglighed.

  • Kunne varetage udviklingsopgaver såvel som ledende og evaluerende funktioner i sundheds- og socialvæsnet og i private virksomheder, der arbejder med opgaver relateret til sundhed og udviklingen af sundhedsteknologi.

  • Kunne identificere mangfoldige perspektiver på en given problemstilling og træffe beslutninger med udgangspunk i denne forståelse af kompleksiteten.

 

 

Teoretiske kompetencer

Du tilegner dig en komparativ kompetence, hvorved du bliver i stand til at se på egen praksis 'udefra'.
Uddannelsen sætter – i kraft af det antropologiske studie af bl.a. sundhedssystemer, medicinsk pluralisme og aktørers håndtering af lidelse – dig i stand til at anskue sundhedssystemer i et komparativt perspektiv.

Kulturformidlende kompetencer

Du udvikler kompetencer til at fungere som kulturformidler igennem den antropologiske diskussion og anvendelse af begreber som ’kultur’ og ’viden’. Kulturformidling kan finde sted både på arbejdspladsen og i andre sammenhænge, hvor der er behov for at oversætte mellem forskellige kulturer. Hvad enten det drejer sig om mødet mellem forskellige fagtraditioner, eller eksempelvis om sundhedssystemers behandling af patienter med anden etnisk baggrund end dansk.

Analytiske kompetencer

Du opnår kompetence til at perspektivere det verdensbillede, der er opbygget inden for egen faglighed, igennem tilegnelse af centrale analytiske begreber inden for sundhedsantropologi og tilgrænsende fagområder. Dermed kan du ofte bringe egen faglighed i anvendelse på nye måder og der åbnes for nye, tværfaglige samarbejdsmuligheder. I kraft af fagets empiriske fundament vægtes endvidere analytiske kompetencer til at undersøge, etablere og forstå relationer mellem empiri og teori.

Metodemæssige kompetencer

Studiet af etnografisk metode, kædet sammen med empiriske feltøvelser samt gennemførelse af masterprojektet, sætter dig i stand til at afdække problemstillinger, selvstændigt at designe og udføre mindre empiriske undersøgelser, at bedømme projektbeskrivelser og kvalitative forskningsresultater, samt at identificere behov for egentlige antropologiske forskningsprojekter.

Tekst- og formuleringsmæssige kompetencer

Du arbejder med læsning og faglig diskussion af et målrettet pensum af dansk og international faglitteratur inden for det sundhedsantropologiske felt. Herved udvikler du kompetence til efterfølgende selvstændigt at kunne følge videnskabelige diskussioner af samfundsmæssige og socio-kulturelle forhold vedrørende sundhed og sygdom. Hertil kommer erfaring med at formulere dig mundtligt som skriftligt inden for en samfundsvidenskabelig fagtradition.