Sundhedsantropologi > Om uddannelsen > Karriere > Den studerende
Mod en større forståelse
Antropologiens metode og antropologiens måde at stille spørgsmål på er vigtige indgangsvinker til det videre arbejde med at udvikle sygeplejen. Det mener udviklingssygeplejerske Annemette Lundmark Jensen, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på sit masterspeciale i sundhedsantropologi.
Af Mette Breinholdt
Hvordan oplever kvinder beslutningsprocessen omkring abort? Sådan
lyder spørgsmålet i sygeplejerske Annemette Lundmark Jensens
masterspeciale i sundhedsantropologi.
Til daglig arbejder hun som udviklingssygeplejerske på
gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hillerød Sygehus. Dermed rammer
masterspecialet direkte ind i kernen af hendes arbejdsopgaver. Samtidig
er det et godt eksempel på den store nytte, hun har oplevet ved at
følge studiet. Arbejdspladsen har da også valgt at betale uddannelsen.
- Jeg har altid syntes, at det sjoveste i mine forskellige
stillinger har været udviklingen af faget: At stille spørgsmålstegn ved
den pleje vi udførte og undersøge, om det måske kan gøres på en anden
måde. Og det passer godt med antropologien, som koncentrerer sig om,
hvordan verden opfattes og leves, siger Annemette Lundmark Jensen.
Lægekultur
Masterspecialet er faktisk en udløber af et projekt, de har kørt på
hendes afdeling, om rådgivning af kvinder, der overvejer abort.
I første omgang bestod projektet i at uddanne nogle praktiserende
læger til at blive ekstra gode til at tale med kvinder, som overvejer
abort. Tanken var, at de øvrige praktiserende læger så skulle henvise
til deres kolleger. – Men der kom næsten ingen henvisninger.
- Så var det, at jeg foreslog, vi fortsatte projektet og
undersøgte, hvorfor der ikke kom nogle henvisninger. Det at jeg fik øje
på den problemstilling er helt klart inspiration fra studiet, fortæller
Annemette, som på bedste antropologiske vis gik i gang med at
interviewe lægerne fra projektet om hvordan de oplevede situationen.
Det viste sig blandt andet, at lægerne anser kommunikation med
patienterne som en kernekompetence og noget de gerne selv skal være
gode til. Desuden er der ikke tradition blandt praktiserende læger for
at henvise til hinanden.
En anden sammenhæng
I masterprojektet arbejder Annemette Lundmark Jensen med, hvordan kvinderne oplever beslutningsprocessen omkring abort.
- Mit håb er, at specialet kan skabe større forståelse for den
proces, de her kvinder går igennem. Måske at det endda vil føre til
bedre rådgivning, siger hun og tilføjer:
- Antropologien giver netop mulighed for at se et problem i en anden sammenhæng, og det giver ny viden og en bredere forståelse.
Vigtig metode
Annemette Lundmark Jensen ser antropologiens metode med kobling af
deltagerobservation, interview og efterfølgende analyse som fundamental
for at få den nødvendige viden om menneskers liv, betingelser og
erfaringer.
- Desværre er det ofte lettest at få ressourcer til
interview-delen. Interviewets værdi er efterhånden accepteret. Men det
er jo langt fra altid, vi gør det, vi siger, vi gør, og det er blandt
andet hvad folk gør, man kan få øje på i deltagerobservationen, siger
hun.
På spørgsmålet om, hvad hun kan, når hun er færdig som master, smiler hun skævt. Det spørger de også om på arbejdspladsen.
- Men jeg kan vel sige, at jeg har lært at stille nogle anderledes
spørgsmål og så designe et forskningsprojekt, der kan undersøge de
spørgsmål, siger hun.
Mod en større forståelse
Download printvenlig version som PDF-dokument