Undervisning

Moduler

Undervisning foregår på 4 fredage og lørdage i semesteret, samt 10 eftermiddagsforelæsninger om torsdagen. 

På 4. modul er der ligeledes et uge-kursus.

Herunder kan du læse om modulernes indhold, eksamen, undervisningstider mv.:

 

Indhold

  • Introduktion til antropologi – dets perspektiv, metodik, tematik og arbejdsmåde
  • Kulturbegreber og social organisation
  • Vidensformer, rationalitet og relativisme
  • Klassiske antropologiske temaer: klassifikation, udveksling og ritualer
  • Globalisering og udvikling
  • Introduktion til etnografisk metode 

Mål og kompetencer 
  • Modulet giver en grundlæggende indføring i det antropologiske perspektiv og den studerende opnår forståelse for sociale og kulturelle forholds betydning for hverdagslivets praksis.
  • Med udgangspunkt i en komparativ tilgang og diskussioner af vidensformer opnår den studerende indsigt i forskellige opfattelser af verden. Denne indsigt kan anvendes til at relativere egen forståelse og praksis.
  • Gennem studiet af sociale systemer og magtstrukturer opnår den studerende viden om sociale og kulturelle sammenhænge og deres betydning for forståelsen af enkeltfænomener.
  • Den studerende opnår kendskab til etnografisk metode og opnår hermed forståelse for den sammenhæng mellem teori, empiri og metode, der karakteriserer antropologien. Dette giver bl.a. indsigt i forskerens betydning for skabelse af viden.
  • Den studerende tilegner sig studietekniske og metodiske redskaber til kritisk læsning gennem arbejder med antropologiske tekster.

Læs om hele kursuset, undervisningsform og eksamen her (link opdateres, når kursusudbuddet for efterårssemesteret 2022 er tilgængeligt)

Undervisningstider på modul 1 i efterårssemesteret 2024:

  • Intro-dag: opdateres

  • Forelæsninger: 10 Torsdage fra 16-18. Første undervisningsgang ligger i forlængelse af intro-dagen.
    De eksakte datoer opdateres. 

  • Weekendseminarer: Varighed: 10-16 på fredage og 10-15 lørdage

    Datoer opdateres i foråret 2024.

    Introdag på modul 1

    Når du begynder som MSA-studerende på modul 1, så bliver du inviteret til en introdag på din nye uddannelse. Dagen ligger typisk samme dag som den første forelæsning på modul 1.

    Introdagen består af følgende elementer:

    • Præsentation af undervisere og studerende
    • Introduktion til Modul 1, læseplaner og litteratur
    • Etablering af læsegrupper
    • Præsentation af mastersekretæren og studievejledningen
    • Introduktion til KUnet, Absalon (kursets hjemmeside på Absalon)
    • Praktisk information
    • Rundvisning på CSS
    • Præsentation af Bibliotek

     

     

    Indhold

    • Udvalgte teoretiske retninger og grundbegreber inden for sundhedsantropologi
    • Sundhedssystemer og medicinsk pluralisme
    • Institution og aktør
    • Sygdoms- og sundhedsopfattelser som sociale og kulturelle fænomener
    • Narrativer, forklaringsmodeller, klassifikation og diagnostik

    Mål og kompetencer 
    • Modulet indkredser centrale teorier og begreber i sundhedsantropologi. Herved præsenteres den studerende for et humanistisk-samfundsfagligt perspektiv på sundheds- og sygdomsopfattelser, som giver redskaber til at igangsætte diskussion og refleksion på egen arbejdsplads.
    • Med gennemgang af sundhedssystemer og medicinsk pluralisme får den studerende indsigt i forskellige medicinske systemer i verden og opnår et tværkulturelt perspektiv, der eks. giver redskaber til at forstå samspillet mellem det etablerede sundhedssystem og den alternative sektor.
    • Fokus på aktør og institution giver den studerende indsigt i betydningen af institutionelle rammer og magtforhold for individer og gruppers praksis og handlemuligheder. Konkret kan denne kompetence eks. anvendes til at undersøge patientforeningers rolle i forhold til sundhedssystemet.
    • Sygdoms- og sundhedsopfattelser som sociale og kulturelle fænomener øger den studerendes blik for og forståelse af sociale processer i interaktion og kommunikation inden for sundhedssystemer. Denne kompetence kan eks. bruges til at undersøge behandler-patient-relationer i den kliniske interaktion.
    • Studiet af narrativer giver den studerende en øget bevidsthed og forståelse for at lidelse skabes og håndteres i bestemte livs-, kulturelle – og sociale sammenhænge. Her opnår den studerende konkrete redskaber til at undersøge eks. emotionelt betingede aspekter af såvel behandler- som patientadfærd.

    Læs om hele kurset, undervisningsform, eksamen mv. i Københavns Universitets kursuskatalog

    Undervisningstider på modul 2 i forårssemesteret 2025

    Weekendseminarer: 4 weekender i løbet af semesteret. Datoerne opdateres i efteråret 2025.

       

      Indhold

      • International sundhed
      • Kulturel og etnisk forskellighed i sundhedssystemer
      • Sundhedsoplysning, sundhedsfremme og sundhedskultur
      • Risiko og usikkerhed
      • Medicinsk teknologi, herunder lægemidler
      • Sociale og funktionelle lidelser

      I dette modul undervises i en række nyere sundhedsantropologiske temaer. Den studerende fordyber sig her i udvalgte emner og påbegynder således en specialisering, som kan danne baggrund for udarbejdelsen af masterspecialets projektbeskrivelse på Modul 4. Den tematiske tilrettelæggelse giver en fleksibel ramme for undervisningen, hvor den studerende får gode vilkår for at kombinere egen faglighed med sundhedsantropologiske perspektiver på områder, som er særligt relevante i forhold til aktuelle udviklinger i sundhedssektoren.

      Mål og kompetencer
      • Valg blandt forskellige temaer giver den studerende mulighed for fordybelse og for at udvikle sine analytiske kompetencer igennem selvstændigt arbejde med aktuelle temaer og problemstillinger. Her får den studerende mulighed for at kombinere egen faglighed med et antropologisk perspektiv.
      • Muligheden for at fordybe sig i forskellige emner giver den studerende konkrete færdigheder i litteraturafdækning og problemafgrænsning. Disse færdigheder understøtter den studerendes kompetence til at identificere relevante undersøgelsesfelter i egen praksis.
      • Gennem eksamensopgaven, der skal udarbejdes som en faglig artikel, opnår den studerende erfaring i skriftlig formidling af fagligt stof.

      Læs om hele kurset, undervisningsform, eksamen mv i Københavns Universitets kursuskatalog

       

      Indhold

      Som forberedelse til masterprojektet arbejdes praktisk med etnografisk metode. Den studerende skal med udgangspunkt i emnet for masterprojektet arbejde med forskellige metodeøvelser: Problemformulering og projektbeskrivelse; deltagerobservation; kvalitativ interviewteknik; analyse; samt forskningsetik. De data, der genereres gennem metodeøvelserne, indgår i det empiriske grundlag for masterprojektet. Som en del af forløbet præsenterer de studerende deres projekter for hinanden og diskuterer arbejdsproces og resultat.

      Masterprojektet skal behandle en sundhedsantropologisk problemstilling og diskutere denne i relation til relevante antropologiske teorier. Til masterprojektet ydes vejledning.

      Mål og kompetencer

      Gennem planlæggelse og udførelse af masterprojektet udvikler den studerende kompetence til:

      • selvstændigt at formulere og gennemføre et afgrænset sundhedsantropologisk projekt gennem anvendelse af etnografisk metode
      • at analysere eget empirisk materiale i forhold til selvvalgt problemstilling baseret på indsigt i centrale teoretiske og analytiske problemfelter inden for sundhedsantropologi
      • gennem konkret erfaring med sundhedsantropologiske teorier og temaer i projektet at kunne identificere problemstillinger i egen praksis, der kræver større udredningsarbejder og at deltage i disse
      • at formidle eget projekt og herigennem reflektere over erfaringer med problemformulering og datahåndtering og betydningen af disse for resultatet.

      Læs om hele kurset, undervisningsform, eksamen mv i Københavns Universitets kursuskatalog

       

       



      Forelæsningsrækker

      På Københavns Universitet har du også mulighed for at følge en forelæsningsrække under Åbent Universitet.

      Forelæsningsrækken er en del af det samlede masterforløb på uddannelsen. Forelæsningsrækken strækker sig over 10 torsdage fra 16-18.

      Du aflægger ikke eksamen på forelæsningsrækken, som derfor ikke er meritgivende. Du får til gengæld et diplom for din deltagelse.

      Hvis du på et senere tidspunkt ønsker, at følge hele Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi, kan forelæsningsrækken ikke meritoverføres, men dit kursusgebyr fraregnes i prisen for masteruddannelsen - du kommer dermed ikke til at betale for det samme forløb 2 gange.

      Læs om ansøgning og priser her på siden

      Der er 3 forskellige forelæsningsrækker på modul 1, 2 og 3. Du kan læse om indholdet herunder.

       

       

      Indhold

      Du vil i løbet af forlæsningerne blive introduceret til antropologi og etnografisk metode.

      Vi vil fokusere på at formidle fagets perspektiv, metodik, tematik og arbejdsmåde set i forhold til andre samfunds- og kulturfag.

      Vi behandler feltarbejdet som metode og feltarbejdets rolle i antropologien og giver dig en indføring i centrale teoretiske retninger inden for antropologien.


      Gennem forelæsningen vil du opnå:

      • Forståelse for antropologisk teorihistorie, herunder et kendskab til centrale personer og teoretiske retninger.

      • Kendskab til etnografisk metode og dens betydning for den antropologiske faglighed.

      • Kendskab til sociale og kulturelle forholds betydning for hverdagspraksis i både fremmede og eget samfund,

      • Evnen til at perspektivere egen faglighed ved hjælp af antropologien.

      Undervisningstider for efterårssemesteret 2024:

      • Forelæsninger: 10 Torsdage fra 16-18. 

        De eksakte datoer opdateres i løbet af foråret 2024. 

       

      Indhold

      I forelæsningsrækken præsenterer vi dig for antropologiske perspektiver på sundhed, sygdom og helbredelse.

      Forelæsningsrækken giver dig et socialt og kulturelt blik på blandt andet sundhedssystemer, forholdet mellem individer/grupper og institutioner, sygdoms- og sundhedsopfattelser, lidelse og helbredelse, klassifikation og diagnostik.

      Gennem forelæsningsrækken får du:

      • Et humanistisk-samfundsvidenskabeligt perspektiv på sundheds- og sygdomsopfattelser, der giver redskaber til at igangsætte diskussion og refleksion på din egen arbejdsplads.

      • Et tværkulturelt perspektiv på sundhedssystemer, der giver redskaber til eksempelvis at forstå samspillet mellem det etablerede sundhedssystem og den alternative sektor.

      • Indsigt i betydningen af institutionelle rammer og magtforhold for individer og gruppers praksis og handlemuligheder (eksempelvis patientforeningers rolle i sundhedssystemet).

      • Forståelse for interaktion og kommunikation mellem eksempelvis behandler og patient.

      • Kompetencer til at anvende, vurdere og diskutere antropologiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger indenfor dit arbejde med sundheds- og sygdomsproblematikker.

      Undervisningstider opdateres i løbet af efteråret 2024

       

       

      Indhold

      Du vil i løbet af kurset blive præsenteret for antropologiske perspektiver på udvalgte temaer inden for sundhedsantropologien.

      Det kan variere fra år til år hvilke temaer, der er blevet udvalgt, eftersom det tilstræbes at præsentere instituttets igangværende forskning i løbet af dette modul. 
      Det kan f.eks være temaer som;

      • sundhedsfremme,
      • risiko og usikkerhed,
      • mental sundhed,
      • medicinsk teknologi,
      • kronisk sygdom,
      • reproduktiv sundhed,
      • aldring,
      • international sundhed eller andet.