Master i Sundhedsantropologi - historie og baggrund

Afdeling for Antropologi og Etnografi ved Aarhus Universitet og Institut for Antropologi ved Københavns universitet har udviklet en ny Master i Sundhedsantropologi.

Udviklingsarbejdet tog udgangspunkt i eksisterende erfaringer; blandt disse kan nævnes syv års erfaringer med undervisning af sundhedspersonale på en suppleringsuddannelse i medicinsk antropologi og viden fra flere forskningsprojekter i sundhedsantropologi, hvoraf en del er tværvidenskabelige og planlagt og udført i tæt samarbejde med forskellige grupper i sundhedsvæsenet.
For at sikre at behov og ønsker hos kommende brugere og aftagere af uddannelsen blev indarbejdet i uddannelsen er der i løbet af udviklingsarbejdet:

  • afholdt workshops for kommende aftagere af uddannelsen med deltagelse af bl.a. rektorer og undervisere på sundhedsuddannelserne, forskellige udviklings- og planlægningschefer fra bl.a. større sygehuse og amter, samt private og faglige organisationer inden for sundhedssystemet
  • foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende studerende på den etårige suppleringsuddannelse i medicinsk antropologi ved Åben Uddannelse på Aarhus Universitet.


De centrale emner, som aftagere og brugere identificerede, kan sammenfattes således:

  • tilstedeværelse af en stor efterspørgsel efter en Master i Sundhedsantropologi. Denne efterspørgsel er baseret på netop de elementer, som adskiller denne uddannelse fra andre sundhedsrelaterede Masteruddannelser i Danmark (etnografisk metode, empirisk forankring, og grundig indføring i antropologisk teori og analyse i forhold til sundhedsmæssigt relevante problemstillinger
  • høj prioritering af de analytiske kompetencer, som traditionelt tillægges stor vægt på antropologistudiet, og som eksempelvis sætter den studerende i stand til at identificere behov for udredningsinitiativer samt at fungere som kulturformidler
  • der blev lagt stor vægt på etnografisk metode og det forhold, at den studerende her får hands-on erfaring med empiriske undersøgelser; endvidere blev der peget på behovet for at kombinere en konkret empirisk undersøgelse med egen faglighed
  • behov for hovedsagelig at tilrettelægge en Master i Sundhedsantropologi som deltidsundervisning
  • deltagerne understregede behovet for at prioritere ’sundhed’ på bekostning af ’sygdom’ og for at brede det ’medicinske’ fokus ud til et bredere ’sundhedsperspektiv’. Det gav efterfølgende anledning til at ændre navnet fra ’Medicinsk Antropologi’ til ’Sundhedsantropologi’
  • behov for en fleksibel tematisk specialisering under uddannelsen. Dette har tilrettelæggelsen af Master i Sundhedsantropologi taget højde for ved bl.a. at give den studerende muligheder for at vælge blandt forskellige tematiske emner.