Modul 4 - master i sundhedsantropologi – Københavns Universitet

 Master i Sundhedsantropologi
Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsantropologi > Om uddannelsen > Opbygning > Modul 4

Modul 4. Etnografisk metode og masterprojekt

(15 ECT point)

Indhold

Som forberedelse til masterprojektet arbejdes praktisk med etnografisk metode. Den studerende skal med udgangspunkt i emnet for masterprojektet arbejde med forskellige metodeøvelser: Problemformulering og projektbeskrivelse; deltagerobservation; kvalitativ interviewteknik; analyse; samt forskningsetik. De data, der genereres gennem metodeøvelserne, indgår i det empiriske grundlag for masterprojektet. Som en del af forløbet præsenterer de studerende deres projekter for hinanden og diskuterer arbejdsproces og resultat.

Masterprojektet skal behandle en sundhedsantropologisk problemstilling og diskutere denne i relation til relevante antropologiske teorier. Til masterprojektet ydes vejledning.

Mål og kompetencer

Gennem planlæggelse og udførelse af masterprojektet udvikler den studerende kompetence til:
  • selvstændigt at formulere og gennemføre et afgrænset sundhedsantropologisk projekt gennem anvendelse af etnografisk metode
  • at analysere eget empirisk materiale i forhold til selvvalgt problemstilling baseret på indsigt i centrale teoretiske og analytiske problemfelter inden for sundhedsantropologi
  • gennem konkret erfaring med sundhedsantropologiske teorier og temaer i projektet at kunne identificere problemstillinger i egen praksis, der kræver større udredningsarbejder og at deltage i disse
  • at formidle eget projekt og herigennem reflektere over erfaringer med problemformulering og datahåndtering og betydningen af disse for resultatet.