Sundhedsantropologi > Om uddannelsen > Kompetenceprofil
Kompetenceprofil
Kompetenceprofil
Kvalifikationer
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:
- Kendskab til antropologiske kernebegreber, emner og debatter samt evnen til at anvende dem i studiet af sundhed, sygdom og helbredelse.
- Teoretisk og praktisk kendskab til etnografisk metode m.h.p. udarbejdelse af mindre empiriske undersøgelser
- Forståelse for at anvende antropologisk viden og etnografisk metode til at udvikle egen faglighed
- Færdigheder i formidling af forskningsresultater i akademiske og ikke-akademiske sammenhænge ved anvendelse af hhv. skriftlige og mundtlige kommunikationsformer.
Kompetencer
Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:
- Være i stand til at forstå, vurdere og diskutere sundhedsantropologiske analyser, teorier og begreber og sætte dem ind i en større antropologisk sammenhæng
- Være i stand til at danne sig et overblik over og indblik i informationer, analyser og debatter for derigennem at udvælge og tilegne sig relevant viden.
- Være i stand til selvstændigt, systematisk og kildekritisk at indsamle og anvende materiale i forhold til en given problemstilling
- Kunne sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument samt kritisk forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag
- Kunne arbejde målrettet, det være sig selvstændigt eller i samarbejde med andre studerende
- Klart at kunne formidle antropologisk viden og indsigt til fagfæller og andre sundhedsfaglige målgrupper
Kompetencebeskrivelse
Formålet med Master i Sundhedsantropologi er, at den studerende opnår faglig viden inden for antropologi og metoder til at omsætte denne viden til praksis. Uddannelsen foregår i et samspil mellem undervisningen og den studerendes egen teoretiske og praktiske ballast. De generelle kompetencer, som på den baggrund opnås, er beskrevet i det følgende:
Teoretiske kompetencer: Den studerende tilegner sig en komparativ kompetence, hvorved man bliver i stand til at se på egen praksis 'udefra'. Uddannelsen sætter – i kraft af det antropologiske studie af bl.a. sundhedssystemer, medicinsk pluralisme og aktørers håndtering af lidelse – den studerende i stand til at anskue sundhedssystemer i et komparativt perspektiv.
Kulturformidlende kompetencer: Den studerende udvikler kompetencer til at fungere som kulturformidler igennem den antropologiske diskussion og anvendelse af begreber som ’kultur’ og ’viden’. Kulturformidling kan finde sted både på arbejdspladsen og i andre sammenhænge, hvor der er behov for at oversætte mellem forskellige kulturer, hvad enten det drejer sig om mødet mellem forskellige fagtraditioner, eller eksempelvis om sundhedssystemers behandling af patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Analytiske kompetencer: Den studerende opnår kompetence til at perspektivere det verdensbillede, der er opbygget inden for egen faglighed, igennem tilegnelse af centrale analytiske begreber inden for sundhedsantropologi og tilgrænsende fagområder. Dermed kan egen faglighed ofte bringes i anvendelse på nye måder, og der åbnes nye, tværfaglige samarbejdsmuligheder. I kraft af fagets empiriske fundament vægtes endvidere analytiske kompetencer til at undersøge, etablere og forstå relationer mellem empiri og teori.
Metodemæssige kompetencer: Studiet af etnografisk metode, kædet sammen med empiriske feltøvelser samt gennemførelse af masterprojektet, sætter den studerende i stand til at afdække problemstillinger, selvstændigt at designe og udføre mindre empiriske undersøgelser, at bedømme projektbeskrivelser og kvalitative forskningsresultater, samt at identificere behov for egentlige antropologiske forskningsprojekter.
Tekst- og formuleringsmæssige kompetencer: Den studerende arbejder med læsning og faglig diskussion af et målrettet pensum af dansk og international faglitteratur inden for det sundhedsantropologiske felt. Herved udvikler den studerende kompetence til efterfølgende selvstændigt at kunne følge videnskabelige diskussioner af samfundsmæssige og socio-kulturelle forhold vedrørende sundhed og sygdom. Hertil kommer erfaring med at formulere sig såvel mundtligt som skriftligt inden for en samfundsvidenskabelig fagtradition.
