Forelæsningsrække –

 Master i Sundhedsantropologi
Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsantropologi > Uddannelsen > Forelæsningsrække

Forelæsningsrække Efterår 2010

 "Introduktion til antropologi og etnografisk metode"

Institut for Antropologi giver dig muligheden for at følge forelæsningsrækken "Introduktion til antropologi og etnografisk metode" i efteråret 2010. Forelæsningsrækken er en del af Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi og undervises af lektor Hanne Mogensen. Forelæsningsrækken udbydes over 10 hverdage (eftermiddage) i efteråret 2010. Du kan følge kun forelæsningsrækken eller senere videreuddannede dig med resten af Masteruddannelsen.

Du vil i løbet af kurset blive introduceret til antropologi og etnografisk metode. Der fokuseres på at formidle fagets perspektiv, metodik, tematik og arbejdsmåde set i forhold til andre samfunds- og kulturfag. Feltarbejdet som metode og feltarbejdets rolle i antropologien behandles, ligesom der gives en indføring i centrale teoretiske retninger inden for antropologien.

Gennem forelæsningen vil du som studerende opnå:

  • Forståelse for antropologisk teorihistorie, herunder et kendskav til centrale personer og teoretiske retninger
  • Kendskab til etnografisk metode og dens betydning for den antropologiske faglighed
  • Kendskab til sociale og kulturelle forholds betydning for hverdagspraksis i både fremmede og eget samfund
  • Evnen til at perspektivere egen faglighed ved hjælp af antropologien

Der er ingen eksamen i kurset, men du modtager et diplom for din deltagelse.

Download ansøgningsskema

Se kursusplanen (maj 2010)

Praktisk information

Ansøgningsfrist 15. august 2010. 

Pris 4.000 kroner