Ledere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sundhedsantropologi > Om uddannelsen > Karriere > Portrætter > Ledere

Antropologien gør dig til en bedre leder

Gitte Løvgren og Lene Slot

Gitte og Lene er i gang med sidste modul af en master i antropologi og i gang med at skrive deres masterspeciale. De har arbejdet sideløbende med, at de har studeret og har allerede nu gjort sig mange erfaringer med, hvordan antropologien er dem behjælpelig i deres daglige arbejde som leder.Gitte Løvgren

Anerkendende ledelse

Antropologien er nyttig at have med sig som leder, fordi det er så vigtigt at kunne sætte sig ind i, hvordan de ansatte forstår tingene og kunne tage afsæt i, hvad de siger og gør. Man taler meget om "anerkendende ledelse nu om dage", og grundlæggende set er det netop hvad antropologien gør: anerkender folks oplevelse af tingene og af forskellige perspektiver. Antropologien giver os metoder til at nå et spadestik dybere i forståelse af de mennesker, vi har med at gøre, end anden ledelsesteori, og derfor giver den os et helt andet grundlag for netop at være anerkendende. Som Gitte siger: "Ledelse handler jo ofte om at få folk til at gøre noget andet end det, de ellers ville have gjort, og det bliver grundlæggende sjovere at være leder, når man kan forstå ens medarbejdere og den modstand, de måtte gøre, " og Lene tilføjer: "En virksomhed har normalt sine egne værdier og holdninger, men det er vigtigt, at kunne træde ud af disse og nå frem til en forståelse af, hvad der er vigtigt i medarbejdernes dagligdag, og hvad det er, der motiverer dem. Det er netop en evne til at opnå denne distance til ens egne forforståelser og til at sætte sig ind andres måder at opleve verden på, som kendetegner antropologien."

Eksempel fra Gittes arbejde:

I vores kommune har vi 23 daginstitutioner med hver sin leder. Nogle af disse er jo leder for ganske få ansatte, og det er ikke længere økonomisk muligt at opretholde en struktur med så mange ledere. På sigt skal vi derfor ned på at have 5-6 ledere af daginstitutioner i kommunen. Det er en proces, der involverer, at en række mennesker skal ændre status og mister indflydelse. Det er en smerteligt proces for mange af dem, og det er vigtigt at have tid til at inddrage dem, det handler om, forstå hvordan de opfatter, det der skal ske, og sætte sig ind i hvordan de ser på magt og på deres egen rolle nu og efter disse ændringer. Det har været vældig brugbart for mig at have antropologien og dens metoder og menneskeforståelse med mig i denne proces.

Den reflekterende leder

"Det jeg tager med mig fra antropologien er også at have lært at observere og reflektere over, hvad jeg selv gør, og hvad det er for nogle systemer jeg selv er underlagt", siger Gitte. Begge er enige om, at selv om man i antropologien laver mikrostudier (går i dybden med få mennesker eller steder) så tænker man også alt det udenom med, inklusiv en forståelse af, hvordan samfundsstrukturerne spiller ind. Og ikke bare hvordan strukturerne ser ud, men også hvorfor de ser sådan ud, og hvad det er for nogle historiske tendenser og værdier, der har været med til at udvikle dem i den retning. Når man får den indsigt ,bliver det langt lettere at være en reflekterende leder, og som Gitte endda siger: "Hvis man vil have ledere, der reflekterer, udvikler sig og opnår resultater, så er det antropologien man skal fat i."

Individuelle hensyn til medarbejdere

Nu om dage tales der meget om, at ledere skal tage "individuelle hensyn" til medarbejderne, og mange ledere er ved at bryde sammen over at skulle kunne rumme så mange forskellige mennesker og give dem alle individuelle hensyn. Antropologien kigger ikke bare på "individer", men på forholdet mellem individer og på de sammenhænge som individer indgår i. Det gør det mere realistisk at give differentieret behandling uden at skulle forholde sig til alle enkeltpersoners behov.

Eksempel fra Lenes arbejde:

Jeg har i en årrække forsøgt at få en afdeling til at fungere. Jeg har nu lært, at i stedet for straks at intervenere når der opstår problemer, bliver jeg nødt til at læne mig tilbage og observere, og se hvem blandt medarbejderne, der kan motiveres til hvad, og som kan være med til at lave ændringer. Evnen til at gøre dette har jeg i høj grad fået med mig fra antropologien. Den har givet mig en metode til at observere - og en accept af, at jeg må differentiere mellem forskellige afdelinger. De er hver især forskellige kontekster, og det er i orden at gøre forskel. Det er simpelthen nødvendigt. Lene Slot

Nye måder at forstår og tænke løsninger på

Evnen til at undres er også noget af det der står centralt fra Gittes og Lenes møde med antropologien. Som Lene siger: "Jeg har fået meget ud af at lære at undres. Det bruger jeg konstant i mit daglige arbejde. I stedet for at blive frustreret over at folk gør, som de gør, så undres jeg." Og Gitte tilføjer, at "normalt er det jo ikke legalt at undres i en lederstilling, hvor det forventes, at man kan skære igennem. Men undren er en vigtig indgangsvinkel til forståelse af, hvad der foregår og til nye måder at tænke løsninger på, og antropologien har givet mig en strategi for, hvordan jeg kan bruge min undren som leder."