Sundhedsantropologi > Om uddannelsen > Karriere > Eksperten
Antropologiens nødvendighed
Den antropologiske tilgang er nødvendig i sundhedsarbejdet. Den giver adgang til, hvorfor folk handler som de gør - og til at gå i dialog. Det mener lektor Torben K. Jensen, og hilser den nye master i sundhedsantropologi velkommen.
Af Mette Breinholdt
Hr. Andersen lider af bronkitis og begyndende åreforkalkning. Han
ved godt, at rygning kun forværrer situationen. Alligevel fortsætter
han at inhalere sine 20 smøger dagligt. For sundhedsarbejderen kan det
virke som et mysterium. I hr. Andersens egen optik giver det god
mening. Antropologien kan hjælpe med at bringe de to synsvinkler
overens.
- Folks handlinger er bundet op i betydninger, og vores adfærd
hænger i vid udstrækning sammen med vores identitet. Så hvis vi vil
tale med folk om sundhedsfremme, må vi have et begrebsapparat, der
forholder sig til handling og betydning, og det gør antropologien,
siger lektor ph.d. Torben K. Jensen.
Det tredje ben
En del af arbejdet for rigtig mange sundhedsprofessionelle består i
at tale med folk om deres vaner. Og i den sammenhæng burde de kende til
den antropologiske tilgang, mener Torben K. Jensen. Han forklarer, at
sundhed ikke kun er fravær af sygdom, men også at opbygge en kapacitet
til at passe på sig selv. Og hvis sundhedsarbejderen skal hjælpe folk
med det, er han nødt til at kende til den betydning, patienten eller
klienten selv tillægger sine handlinger.
Sundhedsarbejdet står på tre ben: Det lægelige, det
epidemiologiske og det antropologiske. Hvert aspekt er med til at
belyse sin del af problemstillingen. Således søger den lægelige tilgang
at forklare, hvordan det påvirker kroppen, når hr. Andersen ryger, den
epidemiologiske afdækker, hvem der ryger, hvad de ryger, hvor meget og
i hvilke situationer, mens den antropologiske tilgang søger svar på,
hvilken betydning hr. Andersen selv tillægger sin rygning.
Tavs viden
Torben K. Jensen er medforfatter til bogen: Sundhedsfremme i teori
og praksis, der bygger på kvalitative interviews med 65
sundhedsfremmearbejdere.
- Det er så afgjort de enkelte fortællinger, som udgør det
største datamateriale. Narrativerne giver adgang til den tavse viden,
der sætter de sundhedsprofessionelle i stand til at udøve faglige skøn
og gøre det rigtige i situationen, siger han og tilføjer:
- Med sin tradition for feltarbejde og kombinationen af
observation og samtale er antropologien endnu bedre rustet til at finde
frem til den tavse viden og sætte ord på den, siger han.
Efterspurgt vare
Torben K. Jensen mener, at den antropologiske tilgang i høj grad
også er relevant på hospitalerne. Det mærker han blandt andet gennem en
stigende interesse for bogen på sygehusene og i lægepraksis.
- Især de afdelinger, hvor patienterne ligger i længere tid,
efterspørger vores viden, og jeg mærker klart et behov hos
hospitalspersonalet for bedre at forstå situationen fra patienternes
perspektiv, siger han og tilføjer:
- Personalet har opdaget, at der er en handlingsdimension, som de
må forstå, for at kunne guide patienterne. At et godt helbred ikke kun
handler om at passe på sin krop, men at sygdom og helbred er flettet
ind i et levet liv.
Antropologiens nødvendighed
Download printvenlig version som PDF-dokument